Vores boliger er præget af os og vores energier.
Derfor efterlader vi os altid et aftryk, der hvor vi bor og opholder os.
Således kan energier fra tidligere beboere, hænge ved i lang tid efter, at de ikke er her mere.
Energier fra gamle bygninger, der engang lå der, hvor dit hus ligger nu kan også stadig være til stede, selvom både bygningerne og de mennesker, der opholdt sig der, ikke længere eksisterer.
Hvis du og din familie, evt. også jeres husdyr oplever, at der sker uforklarlige ting i huset, at i sover dårligt, eller at det føles ubehageligt at opholde sig i bestemte rum, eller i oplever kuldegysninger bestemte steder, så kan det være en god idé, at få renset de gamle energier ud og lagt nye friske stærke energier ind i stedet.
Jeg gennemgår huset og mærker efter, om der er energier, der skal fjernes. Når jeg har fjernet de negative energier, lægger jeg nye energier ind der er fyldt med lyset og den gode energi og forsegler alle rum i den gode energi.
Jeg fortæller igennem processen, hvad jeg fornemmer, og hvad det er, jeg gør.
En husrensning tager fra 1 til 3 timer afhængig af størrelsen af huset og de energier, jeg støder på.
Du og din familie kan være påvirket af energi skiftet i nogle dage efterfølgende. Det er helt normalt at få hovedpine og føle et let ubehag.
Når de nye energier har fundet deres leje, falder alt på plads igen.
Jeg vil også give råd om hvordan du/i kan beskytte jer, og hvad i kan gøre for at være i den gode og lyse energi fremadrettet.